Moving Art

Beskrivelse

Formålet med opgaven var at skabe en fortælling, der omhandler et stykke kunst af eget valg, og visualisere fortællingen gennem animation. Workshoppen havde ligeledes til formål at styrke vores kompetencer inden for Adobe Photoshop og Adobe After Effects.

Over middag på anden dagen af workshoppen, skulle vi fremvise, hvad vi havde fået animeret

Procesbeskrivelse

Jeg har valgt at animere maleriet ”Samuel Rogers”, der er et portræt af den engelske, romantiske digter af samme navn. Portrættet er malet i 1846 af John Linnell, som var en engelsk gravør og landskabs- og portrætmaler. I slut 1840’erne gik han dog helt fra at male portrætter, og fokuserede i stedet på sit sande kald, som var landskabsmalerier. Linnell gik i 1882 bort i en alder af 89.

Jeg valgte at animere dette portræt, eftersom jeg så god potentiale for, hvad man kunne lave. Derudover satte jeg pris på, enkel den var med en enkelt person, da jeg gerne ville have fokus på, hvordan man animerede menneskelige bevægelser, og i den sammenhæng ikke ønskede at fokusere alt min energi på, hvordan bevægelserne påvirker baggrunden.

Konceptet var kombination af tidsperioder. Man ser portrættets gamle stil og look samt den gamle påklædning, Men der er samtidig moderne elementer i form af photoshoot, diverse poses.

For at visualisere min ide før jeg gik i gang, lavede jeg et storyboard. Jeg lavede ligeledes en liste med ”need to have” og ”nice to have”

Jeg lavede en liste over nogle af de ideer jeg havde om, hvad der skulle foregå i animationen. Og ud fra det lavede en tidsrealistisk liste over, hvad der var “need to have” og hvad der bare var “nice to have”, så jeg vidste, hvor jeg skulle lægge flest krafter.

Mit storyboard visualiserer min tanke om, at manden skulle stå og pose traditionelt normalt, og herfra gradvis blive mere vovende og udfore grænserne for, hvor risqué han kunne tillade sig at pose.

Photoshop

Inden jeg kunne gå i gang med at animere, var jeg nødt til at adskille subjektet fra baggrunden. Herefter klippede jeg, så jeg havde separate billeder af hver under- og overarm, begge jakke sider, kroppen uden arme og kun hoved.

Jeg brugte content aware fill til at fixe det ”hul” der opstod i baggrunden, da jeg fjernede subjektet.

After Effects

I After Effects har jeg hovedsageligt gjort brug af scale, og rotation samt lidt position og opacity.

For at lave blitz, brugte jeg scale for at den dukkede pludseligt op. Jeg brugte også opacity så det fik en effekt af, lyset ikke var helt så skarpt, eftersom det havde bouncet af andre objekter.

Jeg har brugt noget scale på underarmene da han åbner jakken for at skabe noget dybde og give illusionen af, at han arm kommer ud mod seeren frem for blot at rykke sig til siden.

Animationsprincipper

I animationsprocessen havde jeg fokus på et par forskellige principper. Eftersom min ide gik ud på, at det skulle være et photoshoot brugte jeg pose to pose princippet, da mit subjekt bevæger sig mellem forskellige poses. Slow in and slow out blev brugt med henblik på, at gøre bevægelserne mere fyldende og menneskelige. Jeg mener også, at der er noget anticipation mellem hver pose, da man ikke helt ved, hvad der kommer til at ske, eller hvad man skal forvente.

Refleksion

Jeg har helt klart fået en dybere forståelse for hvordan både After Effects, men også photoshop fungerer samt hvor meget de to programmer egentligt kan hænge sammen.

Jeg fandt opgaven lidt udfordrende, da jeg havde minimal erfaring med Photoshop, og kun havde erfaring med After Effects fra det korte introkursus vi havde forinden. Det ville uden tvivl have gavnet mig, hvis jeg havde brugt lidt tid inden workshoppen på at se nogle videoer om programmerne.

Jeg har blandede holdninger til det færdige resultat. Det er ikke nødvendigvis visuelt eller teknisk så godt som det kunne have været eller jeg havde ønsket. Alligevel er jeg overordnet godt tilfreds med resultatet, mine evner taget i betragtning.

Både på trods af og på grund af udfordringerne synes jeg det var en ret sjov og megafed workshop, som også rev lidt tænder ud. Det var skønt når man endelig fik noget til af passe helt rigtigt sammen, som ellers havde drillet.

Hvis jeg skulle lave denne produktion på ny, ville jeg eventuelt gøre bevægelserne en smule langsommere, og holde de forskellige poses lidt længere, så det bliver lettere for seeren at følge med og opfatte, hvad der egentligt sker.

Resultat

Herunder ses mit endelige resultat for denne workshop