Introprojekt – Stop Motion

Projektbeskrivelse

Første dag fik vi hver to post-its, en gul og en blå, med en opgave om at skrive en ting, vi elsker på den blå, og en ting vi hader på den gule. I slutningen af ugen blev vi delt ind i grupper og fik en post-it af hver farve, og skulle på baggrund af to de ord lave en stopmotion film.

Vi fik ordene sport som elsker og vinter som hader.

Min gruppe bestod af Tiffany, Mads H, Ana, Maria og mig selv.

Procesbeskrivelse

Noget af det første vi gjorde i gruppen, var at skrive vores ord på en tavle og brainstorme, hvad der overordnet skulle ske i vores film. Herefter snakkede vi mere detaljeret om filmens handling og udarbejdede et storyboard. Og så var det bare at gå i krig med at forme vores figurer i modellervoks og hvad der ellers var, samt lave scenen til vores film og tage billeder til.

Da alle billederne var blevet taget, skulle der redigeres lyd ind over, så mens nogle forsøgte at gennemskue Premier Pro, ledte de andre efter lydeffekter, der passede til filmen.

Refleksion

Jeg synes det har været en rigtig sjov opgave!
Man lærte sine gruppemedlemmer bedre at kende og fik en lille ide om, om ens arbejdsmoral stemmer overens.

Gruppearbejdet fungerede super fint, synes jeg. Vi gik hurtigt i gang med at brainstorme, og gik nok lidt for hurtigt videre til at snakke om, hvad der skulle på vores storyboard. Det havde været en god ide for os at brainstorme nogle flere ideer.

Vores storyboard reflekterede meget fint den ide vi var landet på, men da vi så begyndte at forme figurene og lave scenen, fulgte vi ikke helt storyboardet alligevel, og noget af det blev improviseret

Jeg synes vi havde en god gruppedynamik. Da vi idegenererede, bød alle ind med ideer eller føjede til andres ideer. Alle var klar uanset hvilken opgave der manglede, og alle virkede interesserede i at være en del af det og have fingrene i det.

Når ikke det er et så stort projekt er det svært, at få alle parter til at være lige meget med. Jeg var en af dem, der havde det i hænderne gennem størstedelen af processen, og kan godt se tilbage og erkende, at jeg godt kunne have gjort mere plads til at andre også kunne gøre det.

Jeg fik et klart indblik i, hvor tidskrævende sådanne projekter er, og hvor meget arbejde der går i at lave en Stop Motion film på bare 56 sekunder.

Vores storyboard, der viser den egentlige plan for filmen
Lille brainstorm
Storyboard tegnes og figurer formes
Nogle af de færdige figurer
Fuldt optaget af produktionen
Der blev redigeret og fundet lydeffekter

Resultat – Offpist Preben