InDesign

Beskrivelse

Den 11/03 2025 havde vi vores tredje workshop. I denne workshop skulle vi lære om InDesign, i den forbindelse, skulle vi lave en brochure med forskellige sidelængder samt en side til sidst, der kunne folde ud. Pjecen skulle omhandle uddannelse på UCL, nærmere bestemt multimediedesign, og skulle indeholde information, som ville være brugbart til åbent hus.

Procesbeskrivelse

I plenum fik vi gennemgået opgaven og de grundlæggende funktioner InDesign byder på samt forklaret sideopsætningen, og derfra var det meget trial and error.

Opgaven bød kun på minimale krav – den skulle omhandle multimediedesign og indeholde de informationer man som besøgende ved åbent hus ville finde brugbart.

Af underviseren fik vi tildelt en zip-fil med forskellige billeder, fonte og logoer vi frit kunne bruge af. Jeg gennemgik undermapperne en efter en, og udvalgte de materialer jeg ønskede at gøre brug af i mit design.

Farverne til min brochure fandt jeg på mitucl.dk. Desuden brugte jeg UCL’s hjemmeside til at skabe et overblik over, hvilke kategorier jeg ville have med i folderen. Jeg fik lavet et gennemgående baggrundsdesign, og skrev herefter mine ønskede kategorier ned, og forsøgte at fordele dem på siderne, så det gav mening. Ud fra den fordeling satte jeg nogle billeder ind samt en smule tekst.

Jeg blev ikke færdig med brochuren på den tildelte tid, og har derfor brugte noget af min tid derhjemme på at lave videre på den. Jeg formåede desværre ikke at blive færdig.

Refleksion

Vi har arbejdet med InDesign på egen hånd forinden denne workshop. Jeg havde derfor en følelse af, at jeg havde en overordnet god teoretisk fornemmelse af programmet på forhånd. Dog synes jeg stadig at jeg har fået noget ud af workshoppen, da det var godt at side med programmet i egne hænder. Derudover er InDesign er et program man altid kan blive bedre til og glemmer hurtigt hvordan man bruger, hvis ikke man arbejder med det regelmæssigt.

Personligt synes jeg, at den tildelte opgave var lidt for ambitiøst, da man både skulle have fokus på at stifte bekendtskab med programmet, holde overblik over siderne, da de skulle placeres forskudt og være forskellige bredder, samt samle nok relevant information til 18 sider, hvilket også delvist er hvorfor jeg ikke færdiggjorde de 18 sider som opgaven lød på.

Selvom jeg synes opgaven var udfordrende, synes jeg alligevel, at workshoppen har givet mig en generel dybere forståelse for, hvordan man bruger InDesign. Selvom en stor del af den viden jeg tilegnede mig vedrørende InDesign, kom fra det kursus, der var lagt op, lærte jeg alligevel meget af at have det i hænderne under workshoppen.

Jeg skal helt klart lægge noget mere tid i programmet, da jeg stadig synes det er udfordrende og en smule frustrerende.

Resultat

Nedenfor ses det resultat jeg endte op med.