Projekt 4

Projektbeskrivelse

Temaet for projekt 4 var velgørenhed. Opgaven gik ud på, at vi gennem kvalitative brugerundersøgelser skulle finde ud af, hvordan et digitalt produkt kan hjælpe med at involvere unge mellem 20-25 år i velgørenhed. Hvilket eksisterende velgørenhedsorganisation eller -projekt, var op til de individuelle grupper.

Der skulle udover det digitale produkt laves tre opslag til sociale medier, med tilhørende indholdsstrategi.

Min gruppe bestod af Teo, Maria og mig selv.

Procesbeskrivelse

Sprint 1

Onsdag d. 24/9 2025 havde vi kick-off for projekt 4. Vi gennemgik projektbeskrivelsen i plenum og havde mulighed for at få stillet spørgsmål og få styr på rammerne og kravene for projektet.

Efterfølgende blev min gruppe på skolen og udarbejdede en gruppekontrakt. I forbindelse med gruppekontrakten, fandt vi også frem til, hvem der skulle være hhv. projektleder og SCRUM-master. Vi begyndte også på at snakke om og undersøge, hvilken velgørende organisation/hvilket velgørenhedsprojekt vi ønskede at arbejde med. Vi fandt frem til frem til en organisation, men måtte i tænkeboksen igen, da organisationen ikke henvendte sig til den rette målgruppe.

Dagen efter, torsdag, havde vi undervisning i projektstyring. Her brugte vi den tildelte tid på at beslutte, hvilken velgørenhedsorganisation, vi ønskede at arbejde med. Vi valgte at tage Ventilen, som er et landsdækkende tilbud for ensomme unge. Undervisningen blev også brugt på at lave både risiko- og interessentanalyse. Vi fik samme dag også kigget på noget scrum.

Sprint 2

I andet sprint, var vores mål at samle data og få indblik i målgruppen og organisationen. Vi ønskede at få et interview med Ventilen, og tog derfor hurtigt kontakt til dem. Vi samlede en masse sekundær research, og ud fra det lavet en KWHL for målgruppen og Ventilen. Baseret på vores KWHL, udarbejdede vi et spørgeskema til målgruppen og et interview-script til Ventilen.

Teo var uheldig at brække kravebenet, og skulle derfor slappe lidt af. Han tog derfor allerede en smule hul på sprint 3, og brainstormede mulige ideer til, hvad det deigitale produkt skulle være.

Vi havde spørgeskemaet ude weekenden over, og da vi mødtes igen, gennemgik vi de besvarelser, vi havde fået og påbegyndte så småt at udarbejde en persona baseret på dem.

Ventilen vendte hurtigt tilbage på vores henvendelse med tre af deres frivillige, der kunne være åbne for at blive interviewet. Det gik hurtigt, og allerede dagen efter kunne vi interviewe. Inden interviewet skulle vi lige færdiggøre interview-scriptet og blive enige om, hvordan det skulle foregå. Inden interviewet nåede vi at få lavet personaen færdig.

Sprint 3

Da vi havde interviewet, havde vi stadig noget tid, som vi brugte på, at Teo fremlagde de ideer han var kommet på, og så byggede vi sammen videre på dem og kom op med nye ideer. Vi fortsatte brainstorming da vi mødtes igen dagen efter, og efter noget tid kom vi frem til vores endelige ide, som var en Instagram, der fører ind til en kampagneside, der fortæller og viser det fede fællesskab man kan blive del af som frivillig, mens man samtidiggør noget for andre.

Ud over idegenerering, havde vi status møde, hvor vi delte, hvor langt vi var i processen og hørte, hvor langt de andre var kommet.

Efter mødet havde vi ikke mere på programmet, men blev enige om at kigge på noget indholdsstrategi for vores SoMe-posts. Her snakkede vi bl.a. om Tone of Voice og budskabsstrategi. Vi blev derudover enige om, at lave lidt lektier til dagen efter. Lektien var visuelt research og evt. lave lidt moodborad, hvis man havde tid til det.

Da vi igen mødtes, viste vi hinanden, hvad vi var kommet frem med og tankerne bag det. Ud fra det vi hver især var kommet med af ideer, lavede vi et samlet moodboard, så vi var enige om, hvordan siden skulle føles og hvilke tanker og følelser den skulle vække.

Da moodboardet var færdig, delte vi os lidt op, og arbejdede på forskellige ting – Maria kiggede lidt på infografi, så den data vi havde indhentet gennem det udsendte spørgeskema kunne blive visualiseret på en pæn og overskuelig måde. Jeg lavede styletile, så vi blandt andet havde styr på, hvordan diverse elementer skulle se ud, og hvordan de forskellige typografier skulle se ud, i hvilken sammenhæng og Teo lavede noget UX/UI research, som blev brugt til at lave nogle wireframes til mobil og desktop. Efter det, blev der arbejdet på en mock-up til desktop, så vi havde noget mere at vise og få feedback på til midtvejspitch.

Midtvejspitch

Vi havde planlagt, at vores sprint skulle passe med, at midtvejspitch var imellem to sprint, da vi godt vidste, at vi nok ville få feedback, der krævede, at vi skulle gå tilbage og kigge på noget igen. Vi kunne derfor på den måde planlægge næste sprint ud fra den feedback, vi ville få til midtvejspitch. Vi var den sidste gruppe, der skulle pitche, og det kunne også mærkes en smule på engagementet. Vi fik dog alligevel noget godt input, så som hvorvidt vi kunne begrunde brugen af en onepage fremfor multipage kampagneside eller rækkefølgen, vi havde valgt at placere indholdet, og fik derudover ideer til, hvad kunne være en ide at kigge på i den forbindelse.

Sprint 4

Efter midtvejspitch var det tid til at påbegynde sprint 4.

På baggrund af midtvejspitch valgte vi, at udføre en A/B-test for at høre fra målgruppen, hvorvidt de foretrak indholdet på en onepage eller mulipage. Derfor fik vi lavet en mock-up af, hvordan en multipage ville se ud. Det blev for sent til at teste den dag. Vi begyndte derfor at researche og idegenerere til videoen øverst på vores kampagneside, samt renskrive vores indholdsstrategi.

Inden vi kunne gå i gang med at brugerteste, skulle vi have lavet en testplan og et testscript, så vi vidste hvilken rolle vi hver især have og vidste hvilke spørgsmål vi ønskede svar på. Vi fik foretaget A/B-testen på onepage og multipage for at finde ud af, hvilken retning vi skulle videreudvikle.

Svarene fra A/B-testen viste, at vi skulle droppe multipage, og arbejde videre med onepage. Dagen efter begyndte vi derfor på at lave mock-up til mobilversionen. Vi kunne ikke blev helt enige om, hvilket design vi skulle gå med, at besluttede derfor af lave endnu en A/B-test. Det blev igen for sent til at foretage testen samme dag. Vi besluttede os derfor for at snakke om, hvilken af de ideer vi var kommet op med et par dage forinden, vi skulle gå videre med, eller vi de skulle være noget andet. Vi endte med at blive enige om, at lave videoen i stil med dokumenterer, med noget A-roll og B-roll.

Vi fik dagen efter brugertestet de to designs, og der blev dermed besluttet, hvilket design vi skulle gå videre med. Efter designet var blevet besluttet, arbejdede vi videre på vores video, og fik lavet et storyboard, så vi var sikre på, at vi var nogenlunde enige om, hvordan videoen skulle se ud og i hvilken rækkefølge de forskellige klips skulle komme. Jeg fik også lavet en shot-list og udstyrsliste, så vi have styr på, hvilket udstyr vi skulle bruge samt hvilke optagelser vi skulle have med inklusiv hvordan beskæringen og perspektivet skulle være i hvert klip. Samtidig fik Maria begyndt på at lave vores designsystem for kampagnesiden. Som det sidste i sprint 4 fik vi implementeret nogle af de forbedringsforslag vi fik under A/B-testene og lavet det sidste på designsystemet, som var påbegyndt dagen inden.

Sprint 5

I sprint 5 var fokus på udarbejdelsen af kampagne siden plus tilhørende video samt opslagene til sociale medier.

Noget af dagen var gået med at få afsluttet nogle af de sidste hængepartier i sprint 4 – implementering og designsystem – så vi fik lavet et manuskript og kommet op med nogle ideer til vores content. Det blev, ud fra besvarelserne på det spørgeskema, vi sendte ud, at vi ville lave en reel. Vi kom derudover også på at skabe opmærksomhed ved at deltage i en trend.

Så var det tid til at begynde at kode. Vi aftalte at lave html og css sammen på skolen, og så kunne man lave sit JavaScript når man havde tid og overskud til det, dog med en deadline. Jeg var nødt til at gå tidligt den dag, da jeg skulle på arbejde. Teo og Maria sad derfor hovedsageligt med html’en og css’en.

Efter en kode-dag, besluttede vi os for, at vi dagen efter skulle filme. Vi mødtes hjemme ved mig, og fik filmet en masse forskellige klip, både med kortspil, madlavning og fodbold og andet B-roll. Vi fik derudover også filmet interviews som vores A-roll. Vi havde også aftalt med Freja og Rebecca, at tage ud og bowle den aften, så vi havde flere B-roll klip, vi kunne bruge.

Ind i mellem at vi filmede hos mig, og bowlede om aftenen, fik vi vejledning af Thomas, hvor vi spurgte ind til om vi havde nok elementer med i vores kode, hvor vi alle kunne demonstrere pensum. Det havde vi ikke. Han kom da med en ide til, hvordan vi ellers kunne implementere JavaScript, der indeholdt det hele.

Den JavaScript-del jeg arbejdede med, var det forslag Thomas kom med. Jeg gjorde det nemt og hurtigt at tilføje et nyt socialt medie i footeren. Teo lavede JavaScript til ”tidsknappen”, og Maria til karrusellen af udtalelser.

Det var en okay overskuelig opgave mht. JS, især når man kan få en smule hjælp fra Chat. En af de sværere ting ved den JS-del, jeg havde var, at alle dele af pensum ikke var nødvendige, og man derfor sjulle til at være kreativ med at tilføje mere uden af ødelægge det, der virker.

Sprint 6

6. og sidste sprint bestod af individuelle JavaScript Videoer, rapportskrivning og opdatering af vores respektive procesportfolier.

Da vi mødtes første dag af rapportskrivningen, havde vi først fokus på sammen at blive enige om, hvordan vores problemformulering og underspørgsmål skulle lyde. Derefter delte vi os op, så jeg havde fokus på at formulere vores metodeafsnit og Teo begyndte på første del af analysen.

På anden dagen havde vi statusmøde, og ellers var fokus på rapportskrivningen. Maria fik kigget på at formulere en tekst til ”interpretation”, og jeg fik skrevet noget til ”ideation” samt listet under hver fase, hvad der bl.a. skulle med.

Tredje dag var igen videre med analysen, hvor vi slap dagen forinden. Vi havde denne dag også et online møde over Discord med Rasmus og Marc, hvor vi snakkede studietur på 3. semester. Så gik der også lige et godt stykke tid med det. Over middag, havde Maria fokus på at få sat InDesign op, så det var klar til, at vi bare kunne kopiere rapporten ind og opdatere indholdsfortegnelsen. Samtidig fik jeg oprettet et nyt subdomæne og gjort siden offentlig.

Dag fire og fem, lignede ret meget hinanden indholdsmæssigt. Fik jeg skrevet det sidste på ”ideation” og skrevet en masse sider til ”experimentation” og lavet en delkonklusion til de mange sider. Maria fik kigget på konklusion, abstract og indledning, Teo på afgrænsningen. Derudover fik Teo styr på en masse af det praktiske, såsom validering af koden.

JavaScript videoerne er blevet lavet, når vi hver især har haft tid.

Og min procesportfolio er tydeligvis også blevet skrevet.

Reflektion

Midtvejspitchen var lagt for tidligt, og det kunne fornemmes på de forskellige pitches. Mange af grupperne havde ikke haft muligheden for at begynde på et potentielt produkt endnu. Nogle havde knap haft mulighed for at komme på en ide. Det er ærgerligt, da mange grupper af den grund ikke får muligheden for at få feedback fra medstuderende på samme måde som midtvejspitch tillader.

Vi opdelte vores rapport efter design thinking, da det er den metode, vi har anvendt til projektet. Da vi faktisk gik i gang med at skrive rapporten, indså vi, hvor meget nemmere det nok havde været, hvis vi ikke havde opdelt den efter det. Det var svært at komme ind på de forskellige iterationer i ”experimentation”-afsnittet uden at få det til at handle for meget om ”evolution”-delen, så uden at have fået feedback endnu, gætter jeg på, at Jeg nok ikke kommer tilstrækkeligt ind på, at vi har været flere iterationer igennem. Det er i hvert fald en ting jeg vil have in mente til næste gang der skal skrives akademisk rapport.

En af de ting, der også var lidt bøvl med, var, som forventet, GitHub. Der var heldigvis ikke så mange problemer igen, da vi sad sammen og lavede html og css, og derefter havde hver vores JS-fil. Vi havde dog alligevel et par gange, hvor en kode ved et uheld blev slettet eller overskrevet, men heldigvis ikke værre end, at man kunne gå tilbage i repository history.

Til sidst i projektet, har jeg følt mig en smule tidspresset, da vi har haft sygdom i gruppen og samlet set har haft ca. en uges-tid, hvor vi har været en mand i underskud. Samtidig med, at vi nok har været en tand for afslappede i starten af projektet. Det kom så tilbage og bed os bagi. Jeg kunne godt have ønsket det var omvendt, så vi fik kløet mere på i den spæde fase og kunne tage den med ro mod slutningen eller bruge mere energi på at lave nogle federe produkter.
Jeg synes ellers jeg var blevet okay til tidsstyringen under sidste projekt – 1. semester projektet – guess not. Det må jeg få øvet mig på. Og have en grupper, der tænker nogenlunde i samme baner.